ZZZ_new generation

talentudvikling og eliteidræt på et fundament af olympiske værdier

I sommeren 2020 blev Bob & Skeleton DANMARK´s nye talentudviklingsprojekt frem mod næste ungdoms-OL startet. Atleterne ved YOG må være op til 17 år gamle, og skal kvalificere sig gennem den såkaldte OMEGA YOUTH SERIES. 

Efter den succesrige rejse med Rasmus Vestergaard Johansen har vi nu et projekt på tegnebrættet i forhold til ungdoms OL i 2024.
Projektet er designet til at kvalificere minimum 4 danske atleter til GANGWON 2024 i Korea og støttes med et basisbeløb af det internationale bobslæde- og skeletonforbund. Men der må påregnes en egenbetaling i omegnen fra dkk. 15-25.000 til materiel og udstyr. 
 
1 pige i skeleton
1 pige i mono-bob
1 dreng i skeleton
1 dreng i monbob
 
 
Rejsen frem mod YOG er helt ekstrem lærerig, og atleterne skal igennem så mange udviklingstrin, at de bliver meget mentalt robuste og socialt intelligente af den.Men vi skal være helt ærlige. Det er ikke let at kvalificere sig til YOG, og de to væsentligste forudsætninger er en ekstraordinær atletisk kapacitet og en enorm forældreopbakning. 
 
Derudover er det et stort plus, hvis man klarer sig over middel i skolen, idet man specielt i de sidste to år frem mod YOG vil være meget fraværende fra skolen, og skal have en stor disciplin i forhold til at lave sine lektier og afleveringsopgaver, selvom man er ude at rejse med ungdomslandsholdet. 
I Bob & Skeleton DANMARK brænder vi for at lære unge mennesker at tænke i muligheder, og gå til deres sportslige udfordringer med et såkaldt GROW mind-set, som i høj grad er inspireret af hvordan iværksættere tænker. Men vi brænder os for at lære unge mennesker at være taknemmelige for den hjælp de får på deres vej. For hvis der er én ting, der er 100% sikker, så er det, at man ikke kan gå vejen helt til OL, uden at der er nogen, der skal hjælpe en. 
 
Den første dansker der tog rejsen til Ungdoms-OL i en af vore discipliner var vores skeletonkører Rasmus V. Johansen. Se her den YOUTUBE video han lavede dagen inden han skulle køre Ungoms-OL. 

Henvendelser vedrørende

New generation

projektleder

Peter Voigt

peter.voigt@bobogskeleton.dk

Følg med her